Ingredienser
Til 4 personer
Hakkebøf:
1 rødløg
1 spsk blandede hakkede chilier
800 g hakket økologisk oksekød med et godt fedtindhold (evt. vildtkød eller kød fra fritgående lam eller geder)
2 spsk hakkede grønne peberkorn
1 spsk dijonsennep
olivenolie
Pocherede æg:
salt
8 små økologiske æg
lidt lagereddike
Spinat:
1 bakke babyspinat
usaltet økologisk smør
salt og peber
Salat:
1 hjertesalat
4 gode stilktomater
2 avocadoer
pekannødder
lidt nøddeolie
lidt citronsaft
salt og peber
SÅDAN GØR DU:
Hakkebøf:
Pil og riv rødløget groft, skyl chilien, fjern kernerne og hak kødet groft.
Bland alle ingredienser til hakkebøfferne undtagen olivenolie. Arbejd farsen godt igennem og form små bøffer a ca. 100 g.
Pensl med lidt olivenolie og grill bøfferne eller steg dem hårdt på en pande.
Pocherede æg:
Sæt to gryder med letsaltet vand over varmen.
Vandet i den ene gryde skal være omkring 45 grader, og i den anden skal det koge. Slå æggene ud på underkopper og fjern den helt flydende del af æggehviden med køkkenrulle.
Kom et skvæt eddike i gryden med det kogende vand og dan en malstrøm ved hjælp af et piskeris. Lad æggene glide ned i malstrømmens centrum, så hviden samles om blommen.
Pocher ægget i ca. 5 minutter, tag det op med en hulske og lad det glide over i det varme vand, så det holdes varmt, mens du pocherer de øvrige æg.
Spinat:
Skyl spinaten og sautér den let i smør, så den lige akkurat falder sammen, og krydr med salt og peber.
Salat:
Skyl og snit salat, tomater og avocadoer og kom det i en skål. Kom også nødderne i. Dryp med olie og citronsaft. Smag til med salt og peber.
Anretning:
Fordel spinaten på bøfferne og kom et æg på hver. Hæld herefter lidt hjemmelavet sauce over efter eget valg over – Thomas Rode foreslår f.eks. hjemmelavet bearnaise, hollandaise eller mousseline – og drys evt. med knust rosa peber. Servér salaten til.
